Blomsterkunst der skiller sig ud fra mængden!

Flower design | Birthes Blomster

Blomsterkunst der skiller sig ud fra mængden!

Skønhed kommer indefra, siger man. Det er der givetvis en sandhed i. Men skønhed kan også opstå i mødet mellem tilsyneladende uforenelige størrelser. Som f.eks. når jeg kombinerer blomster i smukke farver med rustikke materialer.

Gennem mange års arbejde med blomster har jeg udviklet min egen lille niche inden for blomsterkunst. Resultatet er blevet en række utraditionelle løsninger til både virksomheder
og private.

Det kan f.eks. være en bryllupsdekoration, udformet af blomster og knasende kyskager. En kjole strikket af ståltråd og efterfølgende prydet af farvestrålende blomster. Eller en bordudsmykning, hvor blomsterne ikke er fæstnet i oasis, men i en krans, skabt af tyndt ståltråd og 1500 små søm, mulighederne er uendelige – kun fantasien sætter grænser.

Har min form for blomsterkunst vakt din interesse, så ring, skriv eller kig ind i forretningen næste gang, du har brug for en dekoration eller en udsmykning. Så finder vi en løsning, som både du kan glæde dig over.

Udsmykning og indretning

Ud over vores aktiviteter i butikken i Bryggergade, har vi gennem årene udviklet en nicheforretning med udsmykning og blomsterkunst. Denne del af vores forretning benyttes af en lang række virksomheder og private hjem, der ønsker udsmykning.

Vi tilbyder bl.a.

Hos Birthes Blomster tilbyder vi ægte blomsterhåndværk, kærlige tanker og særlige specialiteter. Hvad enten du ønsker at bringe et ”god bedring”, et ”held og lykke” eller bare fordi, så hjælper Birthes Blomster dig gerne med inspiration til hvordan – for der er mange måder at sige det på!

Vores færdigheder og ikke mindst kreativitet bliver oftest brugt ved særlige højtider – både de festlige, de kærlige, men også de vemodige. Højtider, som ikke alene kræver et smukt håndværk, men et håndværk, som er passende og som bærer det rette budskab. Uanset anledning eller begivenhed, brudebuket eller bordekoration, kistepynt, kranse, bårebuketter eller kirkepynt – har vi hos Birthes Blomster gjort det til en passion både at inspirere og vejlede, i jagten på at skabe et blomsterarrangement, som ikke alene er et blomsterhåndværk, men et håndværk, som udstråler dine kærlige tanker.

At sige det med blomster er en ting – en ting, som du aldrig går galt i byen med, men der er mange andre måder at sige ”jeg elsker dig” eller ”undskyld på.” Hos Birthes Blomster tilbyder vi derfor også et bredt udvalg af særlig kvalitetschokolade, unikke øl og vine, samt andre specialiteter. Specialiteter, som i rette kombination og mængde kan bringe din kærlige tanke – ligeså smukt og betydningsfuldt.

FØLG OS

FACEBOOK

INSTAGRAM

BRUG FOR HJÆLP?

(+45) 97 21 13 30

MEDLEM AF INTERFLORA

BRUG FOR HJÆLP?

(+45) 97 21 13 30

KUNDESERVICE

HANDELSBETINGELSER