Blomsterkunst der skiller sig ud fra mængden!

25 år med blomster i Herning

En af landets mest kendte og respekterede blomsterhandlere -Birthe Pedersen fra Birthes Blomster i Herning – kan 6. september fejre 25 års jubilæum. Og så var det endda lige før, at hun havde forladt faget, før hun blev selvstændig – dengang i 1985. 

Vi skruer tiden tilbage til sommeren 1985. Nede hos La Reine i Bredgade går Birthe Pedersen og overvejer sin fremtid. Efter fem år som først lærling og nu ud-lært har hun lyst til at prøve noget nyt, men hun har endnu ikke drøftet det rigtigt med nogen endnu. Og inden hun når at træffe afgørelsen selv, udvikler det hele sig med lynets hast. – Det er sjovt at tænke tilbage på nu. Dengang havde jeg næsten besluttet mig for at stoppe som blomsterdekora-tør, men så var jeg i byen med nogle go-de venner og en af dem spurgte: Skal du ikke snart starte for sig selv? Jeg svarede hurtigt tilbage: Jo – hvis I kan finde lokalerne! – og tre uger efter havde de så fun-det lokalerne i Østergade, hvor jeg var i de første ni år, fortæller en storsmilende Birthe Pedersen.a 

 

Hæder fra alle sider 

Med venners hjælp kom Birthe Pedersen altså i gang som selvstændig, og den nye forretning fik naturligvis navnet ‘Birthes Blomster. Det var hårdt arbejde, men godt hjulpet af sin mor fik den unge blomsterhandler ret hurtigt opbygget en god kundekreds, og ude i byen begyndte man at snakke om den ‘flittige og dygtige blomsterpige i Østergade’. 

Centralt i butikken ses afdelingen for vin, chokolade og specialiteter. Bagerst finder man snit-blomsterne og overalt i butikken lækker brugskunst. 

Det gav selvtillid, og i de følgende år frem til 1994 fik Birthe Pedersen lagt et solidt fundament for sin tilværelse som selvstændig. – Så fik jeg mulighed for at komme ind i vore nuværende lokaler i Bryggergade, og det var bare om at slå til. Pludselig stod jeg med lokaler, der var tre gange større end den gamle butik, og det gav mulighed for at realisere nogle af de mange ideer, som jeg gik og tumlede med inde i mit hoved, siger Birthe Peder-sen, der i dag har en af Danmarks ubetingede flotteste blomsterforretninger. Og det er ikke en løs påstand, for i 2009 blev Birthe Pedersen ikke bare kåret som årets Interfloramedlem, men fik også priserne som Årets Kreative Florist og Årets Flo-ristbutik af Floristen, der er en sammen-slutning af de største og mest innovative Interflora-blomsterhandlere i Jylland. – Jeg var meget stolt af alle tre udmærkelser, som også er en dejlig anerkendelse af mine medarbejderes store ind-sats i det daglige arbejde i butikken. Mit medlemskab af Floristen har også betyder meget for udviklingen af butikken, idet jeg dels har stor glæde af vores erfa-grupper og dels får kvalificeret sparring fra mine kolleger i Floristen, lyder det fra Birthe Pedersen. I alt beskæftiger butik-ken fem fuldtidsansatte + en chauffør samt hele familien, når det brænder på. 

 

Altid med helt fremme 

Når det gælder nye forretningsområder har Birthe Pedersen altid været med helt fremme. Da Interflora introducerede nye varegrupper som vin, chokolade og italienske specialiteter var blomsterhandle-ren i Herning særdeles positiv, for hun havde allerede gode erfaringer med dis-se varer i butikken. – Vi har altid haft en rigtig omsætning på forskellige alternative varegrupper, så jeg kunne kun bakke op omkring en fæl-les indsats fra Interfloras side, fortæller Birthe Pedersen, der for alvor blev lands-kendt for sine inspirerende binderier på Interfloras informations- og inspirations-møder over hele landet, da de nye vare-grupper skulle søsættes. Og Birthe Pedersen siger heller ikke nej til en udfordring, selvom den ligger uden for landets grænser, som det var tilfældet, da et svensk møbelhus bad hende stå for dekorationerne i den store forretnings lidt uden for Malmø. – De havde set mine dekorationer på en møbelmesse i København, hvor Jeg havde stået for et lokalt firmas dekorationer på standen. Svenskerne ville gerne købe møblerne, men ville have dekoratøren med, og siden 2003 har vi så stået for blomsterdekorationerne i det svenske møbelhus, selvom aktivitetsniveauet i øjeblikket er skåret ned på grund af den økonomiske krise, fortæller Birthe Peder-sen. Selv har hun ikke skåret sit eget aktivitetsniveau ned, og i 2009 blev hun ydermere valgt ind i hovedbestyrelsen for Danske Blomsterhandlere – et tillids-hverv, som Birthe Pedersen er meget glad for. 

 

Jubilæumsudstilling og reception 

De 25 år med blomster i Herning skal naturligvis fejres på behørig vis, og Birthe Pedersen lægger ud med en spændende udstilling i dagene fra den 2. – 4. septem-ber. Her viser Birthe og hendes dygtige medarbejdere binderier, hvor der leges med hverdagsting, som vi alle kender. Som optakt til denne opgave har både indehaver og medarbejdere været på svejsekursus for selv at kunne fremstille de underlag, som skal indgå i jubilæums-udstillingen. Søndag den 5. september holder Bir-the Pedersen så reception fra kl. 11-14 for kunder, kolleger, samarbejdspartnere og forretningsforbindelser, så mon ikke der bliver trængsel i hyggelige Brygger-gade på en ellers stille søndag i september. 

BlomsterBladet aug. 2010

Butikkens 200 m2 er særdeles godt disponeret. Her ses den indbydende planteafdeling, som også rummer meget spændende tilbehør. Bemærk de mange salgsklare plantestylinger. 
25 års Jubilærum | Birthes Blomster