Blomsterkunst der skiller sig ud fra mængden!

Birthes Blomster fylder 25

Den 6. september 1985 slog Birthe Pedersen for første gang dørene op til Birthes Blomster, som dengang var beliggende i Østergade i Her-ning. På mandag er det præcist 25 år siden, og det fejrer hun med en stor jubilæums-udstilling. – Butikken var et resultat af et øjebliks kådhed en festlig lørdag aften, hvor jeg som følge af nogle venners provokation kom med det løfte, at hvis de fandt nogle lokaler der var egnet til en blomster-butik, så ville jeg starte som selvstændig, fortæller Birthe Pedersen Et sådant løfte hører man sjældent mere for, men næste dag stod vennerne der igen og nu var de klar til at fremvise det perfekte lokale. Butik-ken var lille og personale var der ikke råd til, så Birthe bad sin mor om hjælp og sammen fik de butikken i gang. Efter ti år blev lokalerne Østergade, på trods af flere ombygninger, for trange for den voksende forretning og i 1995 flyttede Birthes Blomster ned i de store lyse lokaler i Bryggergade 2, hvor butikken også ligger i dag. Efter mange års hårdt arbejde fra Birthe, hendes familie og de ansatte er Birthes Blomster blevet til det, den er i dag: En sund og kreativ butik med et bredt ud-valg af alt lige fra blomster og brugskunst til specialiteter og vin. 

Birthes Blomster har i løbet af det seneste år opnået an-erkendelse blandt kollegaer landet over og har modtaget tre priser. Årets Florist butik 2009, Årets Kreative Florist 2009 og Årets lnterflora butik 2010. 25 års jubilæet fejres med en stor blomsterkunstudstilling i Dalgashus, Dalgaspladsen i Herning og efter ni måneders forberedelse er udstilling klar til at åbne for alle. Det sker i dagene torsdag 2., fredag 3. og lørdag 4. september. – Udstillingen er kreativ og nytænkende og vi vil bl.a. vise hvordan man med simple materialer fra dagligdagen, som slik, cykelfælge, kaffekrus og sugerør kan fremtrylle smukke og anderledes dekorationer og kunstværker, fortæller Bir-the Pedersen. Personalet var i foråret på svejsekursus, hvor de i sam-arbejde med smede frem-tryllede de mest fantastiske underlag/skulpturer, som på udstillingen bliver dekoreret med blomster. Nogle af eksemplerne er en gammel herregårdstænestol beklædt med hundredevis af grønne blade, puder lavet af popcorn, fade lavet af lakridskonfekt samt kugler at tandstikker, ledning og kaffekrus. 

Sunds-Gjellerup Avis 1. sept. 2010

25 års Jubilærum | Birthes Blomster